Memory foam (kaldes også viscoelastisk skum) er en temperaturfølsom skumtype med gode trykaflastende egenskaber. Det har en langsom reaktion, hvorfor udvidelsen tilbage til normal form sker gradvist. Derfor er det et materiale, der især bruges i madrasser. Det er specielt populært til topmadrasser.
Hvad er memory foam?
Det er en skumtype, der hovedsageligt består af polyurethan (PUR) samt en række øvrige tilsætningsstoffer, der øger dets viskositet og densitet. Det er det, der er de tydeligste kendetegn ved memory foam.
Skumboblerne (eller cellerne, som de også kaldes) er åbne og skaber en gang, som luft frit kan bevæge sig gennem. Skummet har en høj tæthed, der blødgøres, som en reaktion på kropsvarmen. Derfor kan det forme sig efter en varme krop i løbet af få minutter.
Nyere varianter af kan hurtigere vende retur til dets oprindelige form. Materialets trykaflastende egenskaber er med til at udjævne de punkter, hvor der lægges størst tryk.
Hvor stammer memory foam fra?
Memory foam blev oprindeligt udviklet i 1966 under en kontrakt fra NASAs Ames Research Center. Det var et skum, der blev udviklet, for at forbedre sikkerheden i flypuder. Det temperaturfølsomme skum gik navnet ’slow spring back foam’. Siden fik det dog sit nuværende navn; memory foam.
Det er skabt ved, at der er tilført gas i en polymermatrix, som giver skummet en solid struktur med åbne celler. Denne struktur gør, at materialet er i stand til at matche det tryk, der lægges på det. Til trods for dette, kan det alligevel bevæge sig langsomt tilbage til sin oprindelige form.
Siden opfindelsen af memory foam i 1966, er der sket meget med materialet. Det har undergået en markant udvikling, og findes i dag i mange varianter.
Få memory foam efter specifikke mål
Memory foam fås i mange størrelser. Det er dog ikke sikkert, at I kan finde en størrelse, der er perfekt for jer. Heldigvis er det muligt at bestille stykker af memory foam efter specifikke mål. Derfor kan I bestille memory foam i mål, der passer til jeres behov og formål.
Vi kan levere skumstykker i alle størrelser. Derfor kan vi også være behjælpelige med jeres ønsker. Det er gældende, uanset omfang og behov.