Kim Claudius køber Ideskum i Aalborg
Claudius Foam begyndte som en lokal butik der solgte skum til private kunder i Aalborg midtby.
Kim Claudius arbejdede i mange år som klejnsmed, men da han en dag læste i avisen, at butikken Idea Skum søgte nye ejere, tænkte Kim at dette kunne være muligheden for at prøve noget nyt. Han valgte derfor at tage 14 dages ferie fra sit arbejde, for at besøge butikken, for at observere og lære medarbejdernes arbejdsgange. Efter Kims besøg i butikken, og hans nysgerrighed på nye muligheder, besluttede han at købe Idea Skum.
Kim drev Idea Skum i mange år, helt frem til 2004 da Kim blev kontaktet af butikkens daværende leverandør af skumgummi, Carpenter ApS. Det var Carpenters sælger John Sønderby, som tilbød Kim at overtage nogle af Carpenters mindre kunder, fordi Carpenters store produktionsapparat ikke kunne levere ordre til selskabets mindre kunder. Ideen om at udvide Idea Skum med en maskine, til at opskære skum i butikkens kælder, lød spændende, og dialogen med Carpenter blev igangsat. Det viste sig at Carpenter var i gang med at opskalere deres produktionslinjer, og ikke længere var interesseret i at producere skum til mindre og mellem store kunder i Danmark.
De tilbød derfor Kim at overtage alle disse kunder, og Kim indså hurtigt, at en skæremaskine i Idea Skum ikke ville kunne håndtere denne kundeportefølje som Carpenter tilbød.